Orkestre, sammenspil og bands
Musikskolen tilbyder flere muligheder for at spille sammen med andre musikskoleelever. Derved får du ekstra udbytte af dit instrument, samtidig med at du møder andre med samme interesse for musikken.
At være med i et orkester, band eller sammenspilshold, er en god måde at supplere noget socialt med den instrumentundervisning du i forvejen modtager. Du kan dog godt deltage i orkester, sammenspil og bands selvom du ikke er instrumentalelev på musikskolen. Dog forventes det, at du som minimum er lettere øvet på dit instrument.
Tilbuddene spænder vidt fra rytmiske bands over spillemandsorkestre og klassiske ensembler. I nogle tilfælde kan sammenspil tilbydes på elevens folkeskole, hvis der er elevgrundlag til det. Oplys på tilmeldingen, hvis dette ønskes.