Fagot

Fagotten er det dybeste træblæserinstrument og spiller derfor ofte basstemme. Som soloinstrument kan den både spille sangbart og gi' den som orkestrets klovn.

Præsentation af fagot

Fagot er et brugt instrument både inden for klassisk og rytmisk musik.

Fagot kendes fra symfoniorkestre, kammermusik, barokmusik, folkemusik, musicals og jazz-bands, så fagot kan dyrkes af folk med enhver "musiksmag". På fagot og engelsk horn er der dobbeltblad, mens der på klarinetten og saxofonen er der enkeltblad. På fagotten opbygges blæse- og fingerteknik langsomt, så man efterhånden kan spille mange forskellige ting. Der arbejdes med nodelære og udenadsspil.

Fagotten findes i en mindre udgave som kaldes fagottino.

Man kan normalt begynde at spille på fagot, når man er 9 - 11 år gammel afhængig af hænders og fingres størrelse. Mange begynder med fordel at spille blokfløjte (grebene ligner meget), og skifter så over, når fysikken tillader det.

Generel information

For at opnå et godt resultat, skal du være indstillet på at øve dig hjemme - gerne dagligt.

Har du brug for vejledning til køb af instrument, står læreren gerne til rådighed.

Du har desuden mulighed for at supplere din undervisning ved at deltage i vores træblæserorkester.

Startalder: fra 9 år.

Undervisningsform: hold eller soloundervisning. Kan holdundervisning for 2 elever i 30 eller 50 minutter ikke tilbydes, vil du i stedet få tilbudt soloundervisning i 15 eller 25 minutter til prisen for solo 15 eller 25 minutter.

Undervisningsdag og tid aftales individuelt mellem lærer og elev.

Priser og praktisk info