Instrument- og sangundervisning
Randers Musikskoles undervisningstilbud i instrumenter og sang.
Alle kan melde sig til instrument- og sangundervisning uanset om man er begynder, øvet eller semiøvet, men hvert instrument stiller særlige krav til alder og udvikling. Kontakt derfor gerne musikskolen, hvis du er i tvivl, om du har de nødvendige forudsætninger for at starte på det ønskede instrument.
Musikskolen tilbyder eneundervisning i lektioner af 15, 25, 30, 40 og 50 minutter om ugen. For enkelte instrumenter tilbyder vi også holdundervisning. Kan der ikke samles elever nok til et hold, tilbydes i stedet eneundervisning. Ved eneundervisning anbefales som minimum 25 minutter en gang om ugen.
Da undervisningsdag- og tid for undervisningen aftales individuelt lærer og elev imellem, kan vi desværre ikke oplyse om mulige dage og tider på hjemmesiden. Kontakt i stedet musikskolen, eller skriv i kommentarfeltet ved det tilmeldte fag, hvad dage og tider du kan og så vil vi gøre hvad vi kan for at opfylde dit ønske.
Undervisningen foregår primært på musikskolen. Vi tilbyder dog også undervisning på flere af kommunens folkeskoler og friskoler. Se hvilke af kommunens folke- og friskoler vi underviser på.
Elever skal som udgangspunkt selv anskaffe instrument. Musikskolen råder dog over et begrænset antal instrumenter som eleven kan leje igennem musikskolen.
Lejen dækker fra undervisningens start til sæsonen slutter, eller til lejeren har anskaffet eget instrument. Lejen opkræves via deltagerbetalingen. Læs mere om instrumentleje.
Er der brug for rådgivning i forbindelse med indkøb af instrument, står læreren eller musikskolen altid til rådighed.
Undervisningstilbud
Akustisk Guitar
Den akustiske guitar er et populært og alsidigt instrument. Den er et af de bredeste instrumenter vi har.
Banjo
Banjoen består af en rund træ- eller metal-ramme med stramt udspændt skind som på en tromme med en påmonteret hals.
Blokfløjte
Blokfløjten er andet og mere end et begynderinstrument. Der findes et stort og alsidigt repertoire for instrumentet.
Bratsch
En bratsch er et strygerinstrument, der er lidt større end en violin og har en dybere og mørkere klang.
Cello
Celloens klang er mørk og smuk. Den tilhører de dybe strygere, og er så stor, at den må stå på gulvet.
Elbas
Elbassen er overvejende et sammenspilsinstrument, og der er brug for bassister i alle Musikskolens rytmiske bands og orkestre. – Intet band uden bas.
Elguitar
Elguitaren er et skønt instrument, som man med en smule indsats, kan få rigtigt meget musik ud af.
Fagot
Fagotten er det dybeste træblæserinstrument og spiller derfor ofte basstemme. Som soloinstrument kan den både spille sangbart og gi' den som orkestrets klovn.
Harmonika
Harmonikaen er et utroligt alsidigt instrument, som både har den meget folkelige side i sig, og en mere "seriøs" side.
Horn
Hornet har en smuk, rund klang og spænder over et meget stort register og tilfører orkesterlyden varme og fylde.
Keyboard
Keyboardet er en slags elektrisk klaver med mulighed for at tilsætte automatisk akkompagnement i venstre hånd, med rytmeboks etc.
Kirkeorgel
Et kirkeorgel er et instrument, som skaber både respekt og glæde. Det kan lyde som et helt orkester og er et af de få instrumenter, hvor man bruger både hænder og fødder, når man spiller.
Klarinet
Klarinetten er et instrument med et enormt register; den spænder fra meget mørke toner til helt lyse toner i toppen samt kraftigt til svagt.
Klaver
Klaveret er et meget alsidigt instrument, der bruges i alle genrer og stilarter, og mulighederne er mange.
Klaver - Klassisk
Klaveret er et meget alsidigt instrument, der bruges i alle genrer og stilarter, og mulighederne er mange.
Klaver - Rytmisk
Klaveret er et meget alsidigt instrument, der bruges i alle genrer og stilarter, og mulighederne er mange.
Kontrabas
Kontrabassen danner fundament i det klassiske symfoniorkester. Den er det største blandt strygeinstrumenterne og spiller de dybeste toner.
Obo
Oboen ligner en klarinet, men har en meget lys og smuk klang. Oboen er uundværlig i symfoni- og harmoniorkestre.
Sang - Klassisk
I sang lærer du din stemme bedre at kende og får her igennem redskaber til at styre og styrke din stemme.
Sang - Rytmisk
I sang lærer du din stemme bedre at kende og får her igennem redskaber til at styre og styrke din stemme.
Saxofon
Saxofonen kan bruges i de fleste sammenhænge og i alle stilarter. Bach, Beatles og rockmusik – alt egner sig til at spilles på en saxofon. I bigband og harmoniorkester er den uundværlig.
Trombone
Trombonen er et meget charmerende messinginstrument, som klinger i det dybe leje, og er den musikalske bund i bigband og harmoniorkestre.
Trompet
Trompeten kan bruges som soloinstrument, men lyder allerbedst sammen med andre instrumenter – uanset om det er rytmisk eller klassisk musik.
Tuba
Tubaen er for dem som godt kan lide store instrumenter. Tuba er messinginstrumenternes bas, og kan både lave um-ba bas, men også spille lyriske soloer.
Tværfløjte
Tværfløjten kendes fra symfoniorkestre, kammermusik, barokmusik, folkemusik, musicals og jazzbands, så tværfløjten kan dyrkes af folk med enhver "musiksmag".