Børnerytmik i daginstitutionen

Som et særligt tilbud til daginstitutionerne i Randers Kommune kan vi tilbyde undervisning ude på institutionerne.

Et fantastisk tilbud til børnene og samtidig efteruddannelse for personalet.

Musik, sang, rytmik og bevægelse hænger sammen for børn – og det gør det også i undervisningen. Musikpædagogen medbringer gerne diverse rytmeinstrumenter og andre remedier til brug i undervisningen.

Samværet bygger på livsglæde og hjælper til at gøre barnet livsdueligt. Udover det musikalske udvikles bl.a. barnets sprog, fin- og grovmotorik, kropsbevidsthed og sociale kompetence.

Undervisningen fungerer bedst ved aldersopdeling men kan også foregå stuevis.

Musikskolens småbørnssæson begynder i september og slutter med udgangen af maj. Henvend jer i god tid. Så er chancerne større, for at jeres ønsker kan opfyldes.

For aftale om et forløb kan du kontakte børnerytmiklæreren.

Priser

Pris sæson 2024/2025

580 kr. pr. time (60 minutter)

Pris sæson 2025/2026

605 kr. pr. time (60 minutter)

Spørgsmål om betaling skal rettes til musikskolen.

Kontakt børnerytmiklæreren